torsdag den 30. januar 2014

Forsendelse og ny postlov

Måske har du læst at der kommer en ny postlov, men ved du hvad det betyder for dig, når du har bestilt varer på internettet og skal modtage dine pakker ?
 
Den nye postlov forringer dine rettigheder, hvis du bestiller varer på internettet og netbutikken sender varerne med andre end Postdanmark.

Nedenstående forklaring af postloven er beskrevet i TÆNK således:
 

"Den nye vare, du har bestilt, kan blive leveret til en tilfældig i din ejendom. Det er konsekvensen af ændringen af postloven, som samtidig også gør det vanskeligere at klage over leveringen.
Handel på internettet betyder oftest, at du skal have tilsendt dine varer med en pakkedistributør. Men en ændring af postloven fra midten af februar 2014 betyder, at din pakke ikke nødvendigvis skal leveres til dig.
Fragtfirmaer som GLS, TNT og DHL er fremover undtaget fra de almindelige forpligtigelser i postloven, såsom posthemmelighed, afleveringsregler og klageadgang.
Naboen, kiosken eller den person i din ejendom, som pakkemanden vurderer ser troværdig ud, kan nu efter de vilkår som fragtfirmaerne opererer med modtage og kvittere for levering af din pakke - uden at du nogensinde har set hverken pakken eller den person, som modtager den.
 

PostDanmark er stadig sikkert
PostDanmark er udnævnt som en befordringspligtig postvirksomhed. Derfor hører den ikke under de nye regler. PostDanmark skal have en konkret fuldmagt fra dig, hvis pakken skal udleveres til andre end dig.
Pakker, som du altså med sikkerhed vil modtage personligt, kan stadig fragtes gennem PostDanmark, men kun hvis netvirksomheden, du handler med, har indgået en aftale om levering med Post Danmark."


 -----------------

OnlineGruppen sender sine varer med Postdanmark
- undtaget herfor er varer fra Nordlux (sendes med GLS) og Nordlys (sendes primært med UPS).

OnlineGruppens netbutikker (LamperOnline.dk, BoligKunsten.dk og HandelsSkibet.dk) har aftale med Postdanmark, fordi vi mener at Postdanmark er den bedste samarbejdspartner ved levering af vores varer til forbrugerne.