tirsdag den 6. marts 2012

Designlamper

Der er så mange spændende lamper. Nogle er funktionelt helt geniale og nogle giver et helt fantastisk lys. De gamle PH lamper lever i bedste velgående - og hvorfor ? - fordi de giver et dejligt lys i rummet. Det er ikke lamper man sætter sig ved for at læse eller studere. Det er lamper der giver det perfekte lys over spisebordet eller sofabordet, fordi det er rart at sidde sammen omkring et bord uden at elpæren kan ses.
I de senere år er der designet SÅ mange lamper efter samme model som PH5, Koglen og alle de andre.
Nogle er bedre end andre, men een ting er sikkert, idéen om at skjule lyskilden er genial og det glæder mig at den ligger til grund for mange spændende lamper.
I mange år var lamperne nærmest kedelige. Ingen spræl og sjove indfald. Vælg en af de kedelige lamper og vælg mellem stål, krom, messing og oxid eller hvid og sort. Nu findes lamper i alle farver og der er ingen grænser for fantasien. Alle har mulighed for at sætte sit eget helt personlige præg på hjemmet og man kan endda vælge en designerlampe til lavpris.
Solen er kommet frem og selvom det er koldt giver det lidt forårsfornemmelser og så skal der ske noget derhjemme. Væggene skal males, puderne skal rystes og lamperne skal skiftes ...........